fredag den 13. marts 2009

Downadup/Conficker Removal Tool fra BitDefender

Downadup/Conficker ormen har indbygget muligheden for, at spærre adgangen til en bred vifte af websites tilhørende antivirusvirksomheder. BitDefender påstår de er først med et Removal Tool der kan både kan fjerne alle spor af ormen - og samtidig hentes fra en side der ikke er spærret for.

Den 11. marts 2009 frigav BitDefender en nyhed på deres web om, at de har udviklet et værktøj der kan fjerne alle spor af Downadup/Conficker ormen. De angiver samtidig (lidt vovet), at de er først med et sådan værktøj.

De har placeret bd_rem_tool.zip på et website som ikke eksisterer på den blokeringslisten som Downadup/Conficker har indbygget og skriver ned i hosts-filen. Dermed skulle det være muligt for inficerede brugere at hente dette removal tool og få renset deres system.

Det er vigtigt, at værktøjet køres med administrative rettigheder - for at få ubeskåret adgang til Windows systemet. BitDefender anbefaler samtidig også, at maskinen genstartes efter der er renset op, således adgang til nettet igen kan etableres.

Det skal nævnes, at andre antivirusproducenter har tilsvarende værktøjer. Hos Norman kan man eksempelvis hente Norman Malware Cleaner, der også har medicin mod Downadup/Conficker ormen indbygget.

I øvrigt skulle dette domæne være okay og tilhører BitDefender. Se Robtex informationen her.

Andre
removal tools
Symantec W32.Downadup Removal Tool
F-Secure Worm:W32/Downadup.AL