BBC journalister købte kreditkortinformation, der angiveligt stammer fra et callcenter med blandt andet Symantec kunder. Myndighederne er nu i gang med at undersøge, hvordan disse Symantec kunder faldt i hænderne på identitetstyve.
Den rygende pistol peger i retning af en medarbejder i det indiske callcenter, e4e, men har endnu ikke givet håndfaste beviser. Symantec har overdraget alt den information de lå inde med - og påtænker nu at terminere kontrakten med e4e.
Det var en journalist fra British Broadcasting Corporation (BBC) der omkring midten af marts fik fat i navne, adresser og kreditkortinformationer på 14 personer, hvoraf tre var Symantec kunder. De blev solgt af en mand der senere er identificeret som Saurabh Sachar - bosiddende i Delhi. Han angiver selv, at informationen kommer fra callcenterts telefonsalg, hvor hver af de tre kunder havde købt Symantec software over telefonen.
En talsmand fra Symatec har i den forbindelse sagt, at man ikke tidligere har haft problemer med e4e - og regner med det er en isoleret hændelse. Det har dog været en gang for meget, for Symantec er allerede ved at undersøge mulighederne for at flytte funktionerne over til en anden partner.
E4e har afvist alle beskyldninger, i offentlige rapporter, men den mistænkte medarbejder er alligevel bortvist medens politiets undersøgelser finder sted. Symantec talsmanden har skyndt sig at angive, at kunderne stadig kan købe software over telefonen - men de normale telefonnumre nu viderestilles til andre lokaliteter.
Se BBC's nyhed her.